Liberal Alliance i Gladsaxe stiller med to stærke kandidater til folketingsvalget den 24. marts 2026.
Nu er det tid til en frisk start for hele Danmark.
Vi er på listen i Københavns Omegns Storkreds – klar til at sikre en frisk start for Danmark og en stærk stemme fra GLAdsaxe i LA’s folketingsgruppe.
Jeg er 55 år, opvokset i det tidligere DDR, og jeg har på egen krop oplevet, hvad manglende frihed betyder. Frihed og tryghed er ikke en selvfølge – det er noget, vi skal værne om og forsvare hver eneste dag.
Efter murens fald søgte jeg mod vest og boede ni år i Bremerhaven. I 1997 tog jeg et afgørende skridt: Jeg flyttede til Danmark, blev gift og stiftede familie. Siden 1998 har jeg boet i Gladsaxe – et lokalsamfund og en natur, jeg holder dybt af.
Jeg er uddannet i matematik og senere skolelærer. Allerede under studiet arbejdede jeg som lærer og mødte børn med dysleksi og andre særlige behov. Det gjorde indtryk – og det blev en drivkraft. I dag arbejder jeg fortsat som skolelærer og brænder for en stærkere folkeskole, hvor alle børn får en reel chance. Vi skal have mere natur, tydelige rammer og et inkluderende fællesskab – især for dem, der har det sværest.
I november 2025 blev jeg valgt ind i Gladsaxe Byråd. Her sidder jeg i Økonomiudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Børn- og Undervisningsudvalget. Derudover er jeg forkvinde for Omsorgs- og Sundhedsudvalget, hvor jeg arbejder for mere nærhed, ansvar og borgerinddragelse. Jeg ved, hvordan beslutninger påvirker hverdagen – og hvor vigtigt det er, at politik fungerer i virkeligheden, ikke kun på papiret.
Nu vil jeg tage erfaringen med til Christiansborg. Jeg vil arbejde for løsninger, der hænger sammen – økonomisk, miljømæssigt og menneskeligt. For frihed, ansvar og fællesskab. For Gladsaxe. For Danmark.